Hvorfor kan du ikke sende SMS'er?

Der kan være flere forskellige grunde til, at du ikke kan sende SMS’er, eller at du ikke kan modtage SMS’er. Du vil typisk have SMS-problemer, fordi der er problemer med forbindelsen til din telefon, fordi der er fejl i indstillingerne, eller fordi der er en fejl i selve din mobiltelefon.

Grunden til – og løsningen på – problemet vil typisk variere, alt afhængigt af telefonens model, og om du har problemer med almindelig SMS’er, MMS’er eller eksempelvis iPhones iMessage.

Derfor kan du ikke sende og modtage SMS

Modtager du en advarsel eller en fejlmeddelelse, når du forsøger at sende SMS’er? Hvis du ikke kan sende eller modtage SMS’er, er det ofte et problem, du selv kan løse med enkle metoder.

Vi har samlet en oversigt over de mest typiske fejl og løsninger, som du selv kan forsøge, inden du tager fat i din teleudbyder eller dit reparationsværksted.

Korrekt nummer eller e-mail

Kan du ikke sende SMS’er til en bestemt person, er det en god ide først og fremmest at dobbelttjekke, at nummeret eller mailadressen på den person, du forsøger at sende SMS’en til, er korrekt. Husk, at det ved udenlandske numre er vigtigt, at du indsætter landekoden før selve telefonnummeret.

Genstart din mobiltelefon

Hvis du ikke kan sende eller modtage SMS’er, kan det være fordi, du slukker din mobiltelefon for sjældent. Slukker du sjældent din mobiltelefon, kan du nemlig risikere, at den «falder i søvn» på netværket.

Derfor anbefaler vi også, at du, hvis muligt, slukker og tænder din mobiltelefon én gang om ugen. Når du tænder telefonen igen vil din telefon typisk søge efter de nyeste opdateringer automatisk, så din telefon er opdateret. Ellers kan det være en god idé selv at tjekke om der ligger nogle softwareopdateringer på din telefon.

Send en SMS til dig selv

Kan du sende og modtage SMS’er fra dig selv? Så bør din netværksforbindelse fungere, som den skal. Dette kan betyde, at det kan være modtageren, der har et problem med sin forbindelse eller sin mobiltelefon. Du kan derfor forsøge at sende en SMS til andre modtagere for at se, om SMS-problemet ligger hos dig eller hos modtageren.

Kontrollér netværksforbindelsen

Sender du en almindelig SMS, skal du have forbindelse til et mobilnetværk, for at SMS’en kan afsendes fra din mobiltelefon. Forsøger du at sende en MMS eller en iMessage, er det nødvendigt med en mobildata- eller Wi-Fi-forbindelse, der virker.

Har du en fungerende Wi-Fi forbindelse, og understøtter din mobiltelefon Wi-Fi opkald, kan du også sende almindelige SMS-beskeder via Wi-Fi forbindelsen, hvis denne funktion er slået til. Du kan kontrollere netværksforbindelsen, typisk i toppen af din telefon, eller under telefonens indstillinger.

Blokeret afsender

Kan du ikke modtage en SMS fra en bestemt person, eller kan du ikke sende SMS til et bestemt nummer, vil det typisk være en af to problemer. Enten kan du ved en fejl være kommet til at blokere vedkommendes telefonnummer i indstillingerne på din telefon, og ellers ligger problemet typisk hos modtageren.

Nogle mobiltelefoner understøtter, at du kan blokere SMS’er fra bestemte telefonnumre. Du kan typisk tjekke, om du ved en fejl har blokeret modtageren/afsenderen af din SMS under din telefons beskedindstillinger eller i indstillingerne for dine kontakter.

Pladsmangel

Har du problemer med at modtage SMS’er eller MMS’er, bør du sikre, at der er plads på din telefon. Har du det meste af din hukommelse fyldt ud, kan det være et problem at få plads til beskeden på din mobil. Slet i dette tilfælde apps og store filer som f.eks. videoer for at gøre plads.

Det kan du gøre

For at opsummere kan du gøre følgende, hvis du ikke kan sende eller modtage SMS:

  1. Dobbelttjek, at du sender til det korrekte nummer (og landekode er tilføjet, hvis du sender til udlandet)
  2. Genstart din mobiltelefon
  3. Tjek om du har mobildækning
  4. Tjek om du har blokeret afsender
  5. Sikre dig, at der er plads nok til nye SMS'er i din interne hukommelse

Oplever du stadig SMS-problemer?

Har du fulgt ovenstående forslag til løsninger, og kan du stadig ikke sende eller modtage SMS'er, anbefaler vi, at du kontakter din teleudbyders kundeservice. Er du kunde hos dukaTALE, kan du kontakte Duka's kundeservice her

Mobilabonnementer

Det siger andre kunder om dukaTALE

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Indtast dit telefonnummer herunder, og vi ringer dig op hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf. 77 34 18 18.

Vi sidder klar alle hverdage kl. 09 - 20, samt lørdage kl. 09 - 15.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp, eller sidder du med et spørgsmål? Vi har samlet og besvaret de oftest stillede spørgsmål, som du kan læse herunder. 

Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 77 34 18 18