Ring med hemmeligt nummer

Hemmeligt nummer kan have to betydninger. Du kan have hemmeligt nummer, som betyder, at du eksempelvis ikke registreres på Nummeroplysningen 118, og at dit nummer dermed ikke vil blive vist, hvis nogen forsøger at finde dine oplysninger online.

En anden betydning af hemmeligt nummer er, når du ringer med skjult nummer, så den person, der modtager dit opkald, ikke har mulighed for at se dit navn eller nummer, når du ringer dem op. På denne side vil vi hjælpe dig med den sidste beskrivelse.

Vær opmærksom på, at dit nummer kun vil blive skjult ved opkald, og at du derfor ikke kan sende en SMS med skjult nummer.

Vil du læse mere om hvem der ringer til dig med skjult nummer?

Hvordan laver man hemmeligt nummer på et enkelt opkald?

Hvis du ønsker at skjule dit nummer, når du laver opkald, har du to simple muligheder. Hvis du ønsker at foretage fremtidige opkald med skjult nummer, kan du ændre dit nummer til ”hemmeligt nummer” under indstillingerne på din telefon.

Ønsker du blot at ringe fra skjult nummer for et enkelt opkald og dermed blot skjule opkald fra gang til gang, kan du indtaste en kode, inden du ringer op:

  • Ønsker du at ringe med skjult nummer fra en fastnettelefon eller en mobiltelefon, skal du indtaste koden #31# foran det telefonnummer, du ønsker at ringe op til.

  • Ringer du fra bredbåndstelefoni/ IP-telefoni, skal du indtaste koden #74# foran det telefonnummer, som du ønsker at ringe til, for at skjule dit nummer ved opkaldet.

Hvordan laver man skjult nummer?

Hvis du vil skjule dit nummer, så du fremadrettet laver opkald med hemmeligt nummer uden at skulle indtaste en kode hver gang, skal du ændre dine indstillinger for opkaldsidentifikation. Her skal du være opmærksom på, at nogle lande og netværksudbydere ikke tillader opkald med hemmeligt nummer. Har du fulgt nedenstående guides, og er dit nummer stadig ikke skjult, når du foretager opkald, bør du derfor undersøge, om dit mobilnetværk tillader skjult nummer.

I de næste trin vil vi gennemgå, hvordan du får skjult nummer på Samsung og iPhone telefoner.

Hvordan laver man skjult nummer på iPhone?

Hvis du vil ændre dine indstillinger til skjult nummer på en iPhone, skal du følge disse trin

1. Gå ind i indstillingerne på din iPhone

2. Vælg "Telefon"

3. Tryk på "Vis mit nummer"

4. Deaktiver indstillingen "Vis mit nummer"

Lav eventuelt et test-opkald til en anden telefon for at sikre, at det virker, som det skal.

Hvordan laver man skjult nummer på android?

Android telefoner kan variere meget fra telefon til telefon. Derfor er det ikke sikkert at du vil kunne følge denne guide 100%.

Til guiden her har vi brugt en Nokia X10.

1. Tryk på "Telefon" (eller ikonet, der ligner et gammeldags telefonrør).

2. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne. Ved en ældre model vil du her skulle trykke på "menu"-knappen, som du finder i venstre hjørne.

3. Tryk på indstillinger

4. Her vælger du muligheden "Opkaldskonti" eller lignende.

5. Vælg dit SIM-kort

6. Tryk på "Yderligere indstillinger"

7. Vælg "Vis nummer"

8. Vælg "Skjul nummer"

Lav eventuelt et test opkald til en anden telefon for at sikre, at det virker, som det skal.

Det siger andre kunder om dukaTALE

Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål?

Indtast dit telefonnummer herunder, og vi ringer dig op hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf. 77 34 18 18.

Vi sidder klar alle hverdage kl. 09 - 20, samt lørdage kl. 09 - 15.

*Når du udfylder formularen, så giver du samtykke til, at vi må kontakte dig og sende dig tilbud pr. telefon og SMS.

Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp, eller sidder du med et spørgsmål? Vi har samlet og besvaret de oftest stillede spørgsmål, som du kan læse herunder. 

Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 77 34 18 18